Optimering af klima, lugt og ammoniak

Optimering af klima, lugt og ammoniak - SEGES Projektsitet

En af de store udfordringer for dansk svineproduktion i Danmark er begrænsninger i udvidelsesmuligheder på grund af skrappe miljøkrav. Formålet er at gennemføre udviklingsopgaver, der kan reducere lugt- og ammoniakudledningen fra svinestalde på en omkostningseffektiv måde, og afprøvninger der kan reducere energiforbruget samt optimering af de forhold, der påvirker klimaet i grisenes nærmiljø. Aktiviteterne fokuserer på miljøteknologier samt klima- og staldindretningsmæssige forhold, der kan påvirke lugt- og ammoniakudledningen fra svinestalde. Nytteværdien skal måles i, at produktionsforholdene sikrer bedst mulig tilvækst, sundhed, velfærd og reproduktion samt lavest foder- og energiforbrug. Klimastyringen har afgørende betydning for luftkvalitet, energiforbrug og arbejdsmiljø i stalden samt emission af ammoniak og lugt fra stalden.

Følgende delprojekter indgår i programmet:

  • Flertrins luftrensere
  • Optimering af luftrensere i forhold til gulvudsugning
  • Driftssikkerhed i forhold til miljøteknologi
  • Punktudsugning 2.0
  • Rensning af punktudsugningsluft
  • Optimeret ventilation, luftkvalitet
  • Reduktion af ammoniak
  • Miljø i løbe- drægtighedsstalde
  • Optimering af gyllebehandling
  • Udvikling af gyllesystemer til hurtig udslusning
  • Klima- og miljøundersøgelser
  • Energiovervågningssystem
  • Forbedring af dimensioneringsgrundlag vedr. klima- og ventilationsanlæg
  • Varmetilsætning og foderforbrug hos slagtesvin
  • Nye normtal for løbe- og drægtighedsstalde
  • Lugt- og ammoniakreducerende miljøteknologier til sostalde

Artikel fra Fagmagasinet SVIN, Januar 2016
Artikel bragt i Fagmagasinet SVIN, juni 2016
Artikel fra Fagmagasinet SVIN, april 2016
Artikel bragt i Fagmagasinet SVIN, maj 2016
Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 °C koldere i stierne med gyllekøling.
Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet med kontrolgruppen uden supplerende luftindtag.
Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer med jævnstrømsmotorer (Munters Drive) fra Munters A/S.
Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (<10 °C) skal der anvendes ca. 3 kWh/m2 og en ventilationsydelse på ca. 15 pct.
Afholdt ved Fagligt Nyt 2016
Der var mindre svineri i den forreste del af lejet i drægtighedsstier, hvor lejet var underopdelt med fritstående lave liggevægge eller hvor foderstationen var placeret i midten af stien sammenlignet med traditionelle stier og stier med dræn i lejet.
Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m3/time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast gulv samlede 38 % af ammoniakemissionen og 30 % af lug-temissionen i den ventilationsluft, der blev ledt ud via punktudsugningsanlægget.
Afprøvning af forsuringsanlægget ”NH4+ Staldforsuring” fra Infarm A/S viste, at ammoni-akemissionen blev reduceret med 56 % i en slagtesvinestald med drænet gulv.
Afprøvning af forsuringsanlægget ”JH Forsuring NH4+” viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 % fra slagtesvinestalde med drænet gulv. Anlægget havde ikke en lugtreducerende effekt.
Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra en tilsvarende stald uden gyllebehandling. Separationen påvirkede ikke gylleforsuringens normale effekt på ammoniakemission.
Etablering af lave liggevægge i drægtighedsstier med vådfodring i langkrybber reducerede svineri på det faste gulv med ca. 30 pct. og behovet for renholdelse af lejet fra ca. 50 pct. til 30 pct. af tiden.
I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling af gyllekummens bund med henholdsvis 21 og 37 W/m2.
Der blev målt elektriske strømme i et staldanlæg, som kan påvirke dyrene negativt. Strømpåvirkningerne kan skyldes såvel interne som eksterne forhold.

© 2021 - SEGES Projektsitet